Magzter Gold (Sitewide Promotion)

Magzter Gold (Sitewide Promotion)

Digital Delivery

Alt om videnskab August 1st, 2019 Digital Back Issue Cover

Alt om videnskab (Digital)

(0)

Single Digital Issue

Nr. 6 2019

$11.12

Powered By Zinio

Zinio

Satisfaction Guaranteed

Instant Start

Also available on ZINIO Unlimited logo

Get unlimited access to Alt om videnskab (Digital) & 5000+ other magazines

1-month free trial

Renews at $8.99/month after trial.
Cancel anytime.

Get unlimited access to Alt om videnskab (Digital) & 5000+ other magazines. Renews at just $8.99/month after trial. Cancel anytime.

Start Trial Learn more

100 Articles

Mesopotamien kaldes ofte civilisationens vugge - men hvordan var livet i landet mellem de to floder for tusinder af år siden? Den olympiske ild tændes igen i Tokyo i 2020, men hvad er forskellene på de første olympiske lege i Grækenland og vore dages konkurrencer? Vi kan være så optaget af den tid, vi lever i - og hvad der venter os i fremtiden - at vi glemmer alle de begivenheder, krige, opdagelser og mennesker, der har skabt grundlaget for vore dages samfund. Nu hylder vi fortiden og tager dig med på en rejse langt tilbage i tiden. Tag med for at studere nogle epoker, begivenheder og traditioner, der har formet vores kultur. Vi beskriver kulturskatte og monumentale bygninger, der vidner om fortiden. Vi fortæller om det antikke Grækenland, besøger…

MESOPOTAMIEN CIVILISATIONENS VUGGE

Oldtidens Mesopotamien har fascineret, fængslet og forvirret historikere og forskere i tusindvis af år. Mesopotamien var ikke som de gamle imperier i Grækenland eller Egypten, fordi det ikke var forenet som en nation. Mesopotamien bestod af en omfattende samling af kulturer, bystater og trosretninger, og var et land med mange imperier og forskellige civilisationer. Det er måske på grund af den store variation, at Mesopotamien opfattes som det, vi kender i som civilisation i dag. Listen over mesopotamiske opfindelser er uendelig, og det er svært at forestille sig, hvordan livet i dag ville være uden dem. I Mesopotamien opstod de første byer i historien, skriftkunsten blev skabt, og de ældste metoder til at komme frem ved hjælp af hjul finder vi her. Kultur og samfund udviklede sig radikalt, dyr blev…

MESOPOTAMIEN CIVILISATIONENS VUGGE

Mesopotamien kaldes ofte civilisationens vugge - men hvordan var livet i landet mellem de to floder for tusinder af år siden? Den olympiske ild tændes igen i Tokyo i 2020, men hvad er forskellene på de første olympiske lege i Grækenland og vore dages konkurrencer? Vi kan være så optaget af den tid, vi lever i - og hvad der venter os i fremtiden - at vi glemmer alle de begivenheder, krige, opdagelser og mennesker, der har skabt grundlaget for vore dages samfund. Nu hylder vi fortiden og tager dig med på en rejse langt tilbage i tiden. Tag med for at studere nogle epoker, begivenheder og traditioner, der har formet vores kultur. Vi beskriver kulturskatte og monumentale bygninger, der vidner om fortiden. Vi fortæller om det antikke Grækenland, besøger Sfinksen…

MESOPOTAMIEN CIVILISATIONENS VUGGE

Oldtidens Mesopotamien har fascineret, fængslet og forvirret historikere og forskere i tusindvis af år. Mesopotamien var ikke som de gamle imperier i Grækenland eller Egypten, fordi det ikke var forenet som en nation. Mesopotamien bestod af en omfattende samling af kulturer, bystater og trosretninger, og var et land med mange imperier og forskellige civilisationer. Det er måske på grund af den store variation, at Mesopotamien opfattes som det, vi kender i som civilisation i dag. Listen over mesopotamiske opfindelser er uendelig, og det er svært at forestille sig, hvordan livet i dag ville være uden dem. I Mesopotamien opstod de første byer i historien, skriftkunsten blev skabt, og de ældste metoder til at komme frem ved hjælp af hjul finder vi her. Kultur og samfund udviklede sig radikalt, dyr blev…

MESOPOTAMIEN CIVILISATIONENS VUGGE

5400 f.Kr. Byen Eridu grundlægges. Den regnes af mange som historiens første by. 3600 f.Kr. Skrivekunsten opstår i form af kileskrift. Siv bruges til at lave tegn i vådt ler. 3500 f.Kr. De første nedskrevne referencer til religion, i kileskrift på sumeriske lertavler. 2334–2218 f.Kr. Sumer erobres af Sargon Den Store og kommer under det akkadiske imperiums styre. 2150–1400 f.Kr. Gilgamesh-eposet skrives. Dette digt står som et af de ældste eksisterende eksempler på vestlig litteratur. 2100 f.Kr. Sumer-monarkiet skabes, og tanken om monarkiet som en guddommelig institution etableres. 1800 f.Kr. Alle byerne i Sumer og Mesopotamien forenes af Hammurabi, som gør Babylon til hovedstad. 1750 f.Kr. En kombination af invasioner, migration og belejring af Ur afslutter den sumeriske civilisation.…

5400 f.Kr. Byen Eridu grundlægges. Den regnes af mange som historiens første by. 3600 f.Kr. Skrivekunsten opstår i form af kileskrift. Siv bruges til at lave tegn i vådt ler. 3500 f.Kr. De første nedskrevne referencer til religion, i kileskrift på sumeriske lertavler. 2334–2218 f.Kr. Sumer erobres af Sargon Den Store og kommer under det akkadiske imperiums styre. 2150–1400 f.Kr. Gilgamesh-eposet skrives. Dette digt står som et af de ældste eksisterende eksempler på vestlig litteratur. 2100 f.Kr. Sumer-monarkiet skabes, og tanken om monarkiet som en guddommelig institution etableres. 1800 f.Kr. Alle byerne i Sumer og Mesopotamien forenes af Hammurabi, som gør Babylon til hovedstad. 1750 f.Kr. En kombination af invasioner, migration og belejring af Ur afslutter den sumeriske civilisation.…

Verdens første byer

I Mesopotamien eksisterede flere af verdens første byer, hvorfor man forbinder området med civilisationens fødsel. Oprindelsen til disse byer er stadig ukendt i dag, og der er mange teorier. Det antages, at opførelse af templer skabte et sted, hvor folk kunne samles og de forskellige grupper kunne mødes. Andre mener, at folk søgte beskyttelse mod naturkatastrofer i byer, fordi Mesopotamiens udviklede teknologi gav kontrol over floderne i nærheden. Man byggede også kanaler, der sikrede gode afgrøder. Man behøvede ikke at være nomader, men kunne bosætte sig komfortabelt på ét sted. Derfor blev alle de tidlige byer bygget ved de to store floder. Da sumererne begyndte at danne disse byer, ændrede menneskets historie sig for evigt. Folk gik fra at være underlagt naturen til at forsøge at kontrollere den. Fra perioden…

Verdens første byer

Den overvældende Ishtar-port var den ottende port i byen Babylon og fungerede også som hovedport. Den var dækket af mursten glaseret med lapis lazuli og glimtede i det babylonske solskin. Porten sendte en klar besked til enhver fjende: Babylon er en by elsket af guderne. Porten var 12 meter høj, med døre og lofter i cedertræ. Der fandtes 15 meter høje glasvægge prydet med billeder af dyr og blomster. Porten blev bygget til kong Nebukadnezar II, ikke kun for at imponere folket, men også guderne.…

Den overvældende Ishtar-port var den ottende port i byen Babylon og fungerede også som hovedport. Den var dækket af mursten glaseret med lapis lazuli og glimtede i det babylonske solskin. Porten sendte en klar besked til enhver fjende: Babylon er en by elsket af guderne. Porten var 12 meter høj, med døre og lofter i cedertræ. Der fandtes 15 meter høje glasvægge prydet med billeder af dyr og blomster. Porten blev bygget til kong Nebukadnezar II, ikke kun for at imponere folket, men også guderne.…

1894 f.Kr. Det første babylonske dynasti opstår. Amoritternes 1. dynasti er et lille kongedømme, som omfatter byen Babylon. 1792 f.Kr. Hammurabis tid som hersker i Babylon begynder. Han udvikler den fra lilleby til en mægtig storby. 1792–1750 f.Kr. Hammurabi gennemfører et af de tidligste eksempler på lovgivning i form af Hammurabis love. 1755 f.Kr. Hammurabi erobrer og forener Mesopotamien under sit styre, og Babylon bliver en hellig by. Ca 1750 f.Kr. Babylonske matematikere introducerer positionssystemet for tal. Astronomerne giver planeter navne. 1595 f.Kr. Babylon erobres af hettitterkongen Mursili I. Dette markerer begyndelsen på Babylons "mørke tidsalder". 1595–1155 f.Kr. Kassitternes dynasti hersker i Babylonien. De kalder Babylon "Kar-dynasti", men byen fortsætter med at være hovedstad. 1225 f.Kr. Assyrerkongen Tukulti-Ninurta I nedkæmper Babylons hær og erobrer byen. Han bliver konge.…

Verdens første byer

I Mesopotamien eksisterede flere af verdens første byer, hvorfor man forbinder området med civilisationens fødsel. Oprindelsen til disse byer er stadig ukendt i dag, og der er mange teorier. Det antages, at opførelse af templer skabte et sted, hvor folk kunne samles og de forskellige grupper kunne mødes. Andre mener, at folk søgte beskyttelse mod naturkatastrofer i byer, fordi Mesopotamiens udviklede teknologi gav kontrol over floderne i nærheden. Man byggede også kanaler, der sikrede gode afgrøder. Man behøvede ikke at være nomader, men kunne bosætte sig komfortabelt på ét sted. Derfor blev alle de tidlige byer bygget ved de to store floder. Da sumererne begyndte at danne disse byer, ændrede menneskets historie sig for evigt. Folk gik fra at være underlagt naturen til at forsøge at kontrollere den. Fra perioden omkring 4500…

Verdens første byer

1894 f.Kr. Det første babylonske dynasti opstår. Amoritternes 1. dynasti er et lille kongedømme, som omfatter byen Babylon. 1792 f.Kr. Hammurabis tid som hersker i Babylon begynder. Han udvikler den fra lilleby til en mægtig storby. 1792–1750 f.Kr. Hammurabi gennemfører et af de tidligste eksempler på lovgivning i form af Hammurabis love. 1755 f.Kr. Hammurabi erobrer og forener Mesopotamien under sit styre, og Babylon bliver en hellig by. Ca 1750 f.Kr. Babylonske matematikere introducerer positionssystemet for tal. Astronomerne giver planeter navne. 1595 f.Kr. Babylon erobres af hettitterkongen Mursili I. Dette markerer begyndelsen på Babylons "mørke tidsalder". 1595–1155 f.Kr. Kassitternes dynasti hersker i Babylonien. De kalder Babylon "Kar-dynasti", men byen fortsætter med at være hovedstad. 1225 f.Kr. Assyrerkongen Tukulti-Ninurta I nedkæmper Babylons hær og erobrer byen. Han bliver konge.…

Tættere på guderne

Ziggurater var templer bygget med høje, stejle ramper. Selv om de stammer fra sumeriske byer omkring år 2000 f.Kr., blev de gradvis udbredt i Mesopotamien, herunder i Babylonien og Assyrien. Trinpyramiderne blev hovedsageligt bygget af soltørrede sten med siv imellem. Det antages, at de havde en helligdom på toppen, men det er ikke bevist. Selv om deres formål ikke kendes nøjagtigt, er det givet, at zigguraterne var knyttet til religion, og at hver bygning var forbundet med store tempelkomplekser. I Mesopotamien blev det antaget, at guderne levede i østens bjerge. Derfor kunne man ved at bygge høje templer komme tætte på dem og forbinde himmel og jord. Et praktisk formål med de høje ramper var at lede vandet væk ved oversvømmelse Der var kun adgang via tre trapper, hvilket sikrede,…

Tættere på guderne

Derfor forandrede Mesopotamien verden

Udtrykket "civilisationens vugge" anvendes ofte, når man taler om Mesopotamien. Men hvad betyder det egentlig? Skal civilisation bare betyde, at folk lever sammen eller involverer det mere? Landbrug stammer fra 8000 f.Kr., og kunst blev skabt i tusindvis af år før fremkomsten af Mesopotamien. Imidlertid omdannede Mesopotamien disse aspekter af menneskelig kultur til den civilisation, som vi kender i dag. Mesopotamien blev samlet af et fælles mål - at skaffe mad - og skabte en af de ældste skrifter, der var kendt. Skrivning blev opfundet, fordi det var nødvendigt at registrere for afgrødeudbytte. Men det udviklede sig senere til at repræsentere mere abstrakte ideer og tanker. Da mange mennesker samlede sig, udviklede man også en åndelig praksis, og befolkningen begyndte at dele en fælles tro. Da præsterne, der hævdede at…

Derfor forandrede Mesopotamien verden

Tættere på guderne

Ziggurater var templer bygget med høje, stejle ramper. Selv om de stammer fra sumeriske byer omkring år 2000 f.Kr., blev de gradvis udbredt i Mesopotamien, herunder i Babylonien og Assyrien. Trinpyramiderne blev hovedsageligt bygget af soltørrede sten med siv imellem. Det antages, at de havde en helligdom på toppen, men det er ikke bevist. Selv om deres formål ikke kendes nøjagtigt, er det givet, at zigguraterne var knyttet til religion, og at hver bygning var forbundet med store tempelkomplekser. I Mesopotamien blev det antaget, at guderne levede i østens bjerge. Derfor kunne man ved at bygge høje templer komme tætte på dem og forbinde himmel og jord. Et praktisk formål med de høje ramper var at lede vandet væk ved oversvømmelse Der var kun adgang via tre trapper, hvilket sikrede, at ritualerne, forblev…

Tættere på guderne

Derfor forandrede Mesopotamien verden

Udtrykket "civilisationens vugge" anvendes ofte, når man taler om Mesopotamien. Men hvad betyder det egentlig? Skal civilisation bare betyde, at folk lever sammen eller involverer det mere? Landbrug stammer fra 8000 f.Kr., og kunst blev skabt i tusindvis af år før fremkomsten af Mesopotamien. Imidlertid omdannede Mesopotamien disse aspekter af menneskelig kultur til den civilisation, som vi kender i dag. Mesopotamien blev samlet af et fælles mål - at skaffe mad - og skabte en af de ældste skrifter, der var kendt. Skrivning blev opfundet, fordi det var nødvendigt at registrere for afgrødeudbytte. Men det udviklede sig senere til at repræsentere mere abstrakte ideer og tanker. Da mange mennesker samlede sig, udviklede man også en åndelig praksis, og befolkningen begyndte at dele en fælles tro. Da præsterne, der hævdede at være i…

Derfor forandrede Mesopotamien verden

2600 f.Kr. Byen Ashur, hoved stad i Assyrien, grundlægges sammen med andre byer. 1813–1776 f.Kr. Shamshi-Adad I styrer Assyrien. Han udvider riget, sikrer grænserne og opbygger en mægtig hær. 1472 f.Kr. Kongedømmet Mitanni, et mægtigt rige i Nordmesopotamien, annekterer Assyrien. 1365–1330 f.Kr. Ashur-Uballit I besejrer Mitanni, og under hans styre udvikler Assyrien sig til et stort, ekspanderende imperium. 1244–1208 f.Kr. Krigerkongen Tukulti-Ninurta I styrer Assyrien. Riget ekspanderer og besejrer Babyloniens hersker. 1000 f.Kr. Assyrien etablerer det første kavaleri. Eftersom sadlen ikke var opfundet, red rytterne på bar hesteryg. 668–627 f.Kr. Kong Assurbanipal etablerede i sin regeringstid et stort bibliotek, som indeholdt en samling på tusindvis af lertavler. 612 f.Kr. Mange assyriske byer, som Ashur og Ninive, erobres og ødelægges af en allieret styrke af medere, persere og babylonere.…

Den store Sfinks i Giza

Mange drømmer om at rejse til Giza for at se den store Sfinks, en enorm monolitisk statue af en løve med menneskehoved. Den blev hugget ud af en enkelt stor kalkstensblok på Nilenes vestbred i det tredje årtusinde før Kristus. Sfinksen vender mod øst, og var engang også prydet med en hovedbeklædning . Selv om hverken Sfinksen eller dens hovedarkitekt nævnes i nogen af hieroglyfferne er der bred enighed om, at bygherren er Farao Khafre (ca. 2558-2532 f. Kr.). Han var hersker over det gamle rige i en periode med tidlig egyptisk civilisation. Denne periode varede 2500 år. I øvrigt var det hans far - Keops (ca. 2589-2566 f.Kr.) - der byggede den store pyramide i Giza omkring 400 meter fra, hvor Sfinks senere blev udhugget. Hvem byggede Sfinksen? Måske…

Den store Sfinks i Giza

2600 f.Kr. Byen Ashur, hoved stad i Assyrien, grundlægges sammen med andre byer. 1813–1776 f.Kr. Shamshi-Adad I styrer Assyrien. Han udvider riget, sikrer grænserne og opbygger en mægtig hær. 1472 f.Kr. Kongedømmet Mitanni, et mægtigt rige i Nordmesopotamien, annekterer Assyrien. 1365–1330 f.Kr. Ashur-Uballit I besejrer Mitanni, og under hans styre udvikler Assyrien sig til et stort, ekspanderende imperium. 1244–1208 f.Kr. Krigerkongen Tukulti-Ninurta I styrer Assyrien. Riget ekspanderer og besejrer Babyloniens hersker. 1000 f.Kr. Assyrien etablerer det første kavaleri. Eftersom sadlen ikke var opfundet, red rytterne på bar hesteryg. 668–627 f.Kr. Kong Assurbanipal etablerede i sin regeringstid et stort bibliotek, som indeholdt en samling på tusindvis af lertavler. 612 f.Kr. Mange assyriske byer, som Ashur og Ninive, erobres og ødelægges af en allieret styrke af medere, persere og babylonere.…

Det store pyramidekompleks i Giza

Menkaure-pyramiden Khafres søn, Mykerinos, byggede den mindste af de tre pyramider i Giza. Meget af anlægget blev aldrig færdigt, hvilket tyder på, at han ikke regerede længe. Satellit-pyramide Kun omridset af fundamentet tilbage, men denne pyramide indeholdt hellige relikvier. Khafre-pyramiden Khufus søn, Khafre, byggede den næststørste pyramide i Giza. Den ser højest ud, fordi den ligger længere oppe på Giza-plateauet. Den Store Pyramide i Giza Den største af pyramiderne er Den Store Pyramide (eller Keops-pyramiden), et kongeligt gravkammer, som det skal have taget omkring 20 år at bygge. Dronningernes pyramider Disse monumenter er bygget til ukendte dronninger, sandsynligvis er en af dem Khufus mor, Hetepheres I. Man har fundet ejendele tilhørende hende nær den nordligste pyramide. Dronningens pyramider Af disse tre mindre pyramider syd for Menkaurepyramiden er kun den fjerneste…

Det store pyramidekompleks i Giza

Den store Sfinks i Giza

Mange drømmer om at rejse til Giza for at se den store Sfinks, en enorm monolitisk statue af en løve med menneskehoved. Den blev hugget ud af en enkelt stor kalkstensblok på Nilenes vestbred i det tredje årtusinde før Kristus. Sfinksen vender mod øst, og var engang også prydet med en hovedbeklædning . Selv om hverken Sfinksen eller dens hovedarkitekt nævnes i nogen af hieroglyfferne er der bred enighed om, at bygherren er Farao Khafre (ca. 2558-2532 f. Kr.). Han var hersker over det gamle rige i en periode med tidlig egyptisk civilisation. Denne periode varede 2500 år. I øvrigt var det hans far - Keops (ca. 2589-2566 f.Kr.) - der byggede den store pyramide i Giza omkring 400 meter fra, hvor Sfinks senere blev udhugget. Hvem byggede Sfinksen? Måske de arbejdere,…

Den store Sfinks i Giza

Det store pyramidekompleks i Giza

Menkaure-pyramiden Khafres søn, Mykerinos, byggede den mindste af de tre pyramider i Giza. Meget af anlægget blev aldrig færdigt, hvilket tyder på, at han ikke regerede længe. Satellit-pyramide Kun omridset af fundamentet tilbage, men denne pyramide indeholdt hellige relikvier. Khafre-pyramiden Khufus søn, Khafre, byggede den næststørste pyramide i Giza. Den ser højest ud, fordi den ligger længere oppe på Giza-plateauet. Den Store Pyramide i Giza Den største af pyramiderne er Den Store Pyramide (eller Keops-pyramiden), et kongeligt gravkammer, som det skal have taget omkring 20 år at bygge. Dronningernes pyramider Disse monumenter er bygget til ukendte dronninger, sandsynligvis er en af dem Khufus mor, Hetepheres I. Man har fundet ejendele tilhørende hende nær den nordligste pyramide. Dronningens pyramider Af disse tre mindre pyramider syd for Menkaurepyramiden er kun den fjerneste mod øst en ægte pyramide. De andre er trappeformede. Khafre-templet Resterne af væggene…

Det store pyramidekompleks i Giza

Oldtidens makeup

Ved begravelser i Egypten blev både mænd og kvinder iklædt deres fineste tøj, paryk og fuld makeup. I levende live brugte egypterne forskellige pigmenter til at dekorere deres ansigter. Det mest dominerende redskab var "kohlblyanten", der stadig bruges til at markere øjnene. Farverne kom fra to kilder: En grøn lavet af mineralmalakit og en sort fra en slags blymalm. Kvinderne brugte også rød okker til at markere kinder og læber med en lyserød farve, men brugte også henna til at farve hår og negle. Man anvendte også makeup af praktiske grunde - soldaterne brugte det til at beskytte øjnene mod den kraftige afrikanske sol. Desuden havde makeup'en en religiøs undertone - hver dag blev guderne smurt med sminke i templets helligdom som et symbol på guddommelig genfødsel. Paryk På grund…

Oldtidens makeup

Oldtidens makeup

Ved begravelser i Egypten blev både mænd og kvinder iklædt deres fineste tøj, paryk og fuld makeup. I levende live brugte egypterne forskellige pigmenter til at dekorere deres ansigter. Det mest dominerende redskab var "kohlblyanten", der stadig bruges til at markere øjnene. Farverne kom fra to kilder: En grøn lavet af mineralmalakit og en sort fra en slags blymalm. Kvinderne brugte også rød okker til at markere kinder og læber med en lyserød farve, men brugte også henna til at farve hår og negle. Man anvendte også makeup af praktiske grunde - soldaterne brugte det til at beskytte øjnene mod den kraftige afrikanske sol. Desuden havde makeup'en en religiøs undertone - hver dag blev guderne smurt med sminke i templets helligdom som et symbol på guddommelig genfødsel. Paryk På grund af lus barberede…

Oldtidens makeup

Sådan bliver en mumie til

"Denne praksis ... blev brugt i næsten 3000 år" Befolkningen i den gamle Egypten begravede deres døde i det varme sand, hvilket konserverede dem til en vis grad. Da man begyndte at bruge kister, gik ligene i opløsning. Omkring 2600 f.Kr. begyndte egypterne at eksperimentere for at finde en måde at bevare forfædrene på. De fandt ud af, at ligene blev opløst indefra og ud, og at det startede med organerne. Man indførte nu en balsameringsproces, hvor organerne blev fjernet, og kroppen udtørret før begravelsen. Denne praksis, kaldet mumificering, blev brugt i næsten 3000 år. Det var en kostbar proces, der kunne tage op til 70 dage. Balsamerings-eksperterne arbejdede i åbne telte, ude i ørkenen og langt fra den almindelige befolkning. Efter at kroppen var blevet vasket, fjernede man hjernen…

Sådan bliver en mumie til

Sådan bliver en mumie til

"Denne praksis ... blev brugt i næsten 3000 år" Befolkningen i den gamle Egypten begravede deres døde i det varme sand, hvilket konserverede dem til en vis grad. Da man begyndte at bruge kister, gik ligene i opløsning. Omkring 2600 f.Kr. begyndte egypterne at eksperimentere for at finde en måde at bevare forfædrene på. De fandt ud af, at ligene blev opløst indefra og ud, og at det startede med organerne. Man indførte nu en balsameringsproces, hvor organerne blev fjernet, og kroppen udtørret før begravelsen. Denne praksis, kaldet mumificering, blev brugt i næsten 3000 år. Det var en kostbar proces, der kunne tage op til 70 dage. Balsamerings-eksperterne arbejdede i åbne telte, ude i ørkenen og langt fra den almindelige befolkning. Efter at kroppen var blevet vasket, fjernede man hjernen fra kraniet.…

Sådan bliver en mumie til

Fra A-Å med de olympiske kæmpere

Den gamle heroiske kode var, som poeten Homer skrev, "at stræbe efter altid at være den bedste, overlegen alle andre", deraf det moderne olympiske motto "hurtigere, højere, stærkere". Det antikke Grækenland bestod af omkring 1.500 økonomisk uafhængige bylande, spredt omkring Middelhavet og Sortehavets kyster. Disse staters indbyggere var ofte i krig med hinanden. Alligevel så de sig alle som grækere, og de opfandt sport og internationale festivaler som De Olympiske Lege for at få mulighed for at teste sig imod andre - uden blodsudgydelser. Sådan da! Legene var beskyttet af en hellig våbenhvile, så udøvere og tilskuere kunne rejse sikkert. Hvert fjerde år fandt tusindvis vej til Peloponnes, halvøen i det sydlige Grækenland, hvor Olympia lå. Lige som i dag var konkurrencerne en kamp om både individuel og national ære.…

Fra A-Å med de olympiske kæmpere

5 fakta om De Olympiske Lege

Politik og sport 1 Den uheldige sammenblanding med politik er ikke bare et moderne fænomen. De gamle arrangører kastede skygger over den olympiske ånd ved at udelukke rivaliserende bystater. Maraton 2 Der var intet maratonløb i de gamle olympiske lege - og historien om Feidippides og slaget ved maraton i 490 f.Kr. er kun en legende. Sejrende kvinder? 3 Selv om kvinder ikke fik lov til at deltage, kunne de blive registreret som olympiske vindere - ved at sætte penge på et sejrende hold. Krigslege 4 De olympiske sommerlege blev aflyst på grund af krig i 1916, 1940 og 1944. Det samme skete også i oldtiden. Disse olympiske lege tælles dog stadig med i statistikken. Pierre de Coubertin 5 De moderne lege var pædagogen baron Pierre de Coubertins idé. Han ønskede at genoplive det gamle ideal om en sund…

5 fakta om De Olympiske Lege

Politik og sport 1 Den uheldige sammenblanding med politik er ikke bare et moderne fænomen. De gamle arrangører kastede skygger over den olympiske ånd ved at udelukke rivaliserende bystater. Maraton 2 Der var intet maratonløb i de gamle olympiske lege - og historien om Feidippides og slaget ved maraton i 490 f.Kr. er kun en legende. Sejrende kvinder? 3 Selv om kvinder ikke fik lov til at deltage, kunne de blive registreret som olympiske vindere - ved at sætte penge på et sejrende hold. Krigslege 4 De olympiske sommerlege blev aflyst på grund af krig i 1916, 1940 og 1944. Det samme skete også i oldtiden. Disse olympiske lege tælles dog stadig med i statistikken. Pierre de Coubertin 5 De moderne lege var pædagogen baron Pierre de Coubertins idé. Han…

Fra A-Å med de olympiske kæmpere

Den gamle heroiske kode var, som poeten Homer skrev, "at stræbe efter altid at være den bedste, overlegen alle andre", deraf det moderne olympiske motto "hurtigere, højere, stærkere". Det antikke Grækenland bestod af omkring 1.500 økonomisk uafhængige bylande, spredt omkring Middelhavet og Sortehavets kyster. Disse staters indbyggere var ofte i krig med hinanden. Alligevel så de sig alle som grækere, og de opfandt sport og internationale festivaler som De Olympiske Lege for at få mulighed for at teste sig imod andre - uden blodsudgydelser. Sådan da! Legene var beskyttet af en hellig våbenhvile, så udøvere og tilskuere kunne rejse sikkert. Hvert fjerde år fandt tusindvis vej til Peloponnes, halvøen i det sydlige Grækenland, hvor Olympia lå. Lige som i dag var konkurrencerne en kamp om både individuel og national ære. Legenes…

Fra A-Å med de olympiske kæmpere

Det gamle Olympia

De Olympiske Lege, der blev afholdt fra 776 f.Kr. indtil 393 e.Kr. var først og fremmest en fem-dages religiøs festival, der hædrede den ærværdige Zeus. Inde i den hellige arena - Altis - var der områder for atletiske konkurrencer og tilbedelse af Gud. Der var også områder til de ceremonier, der fandt sted under festivalen. I den klassiske periode blev området udbygget med et stort antal bygninger og stadion og hippodromen (ikke vist nedenfor) blev forbedret. Det meste af det, vi ser i dag, blev gravet ud i et samarbejde mellem græske og tyske arkæologiske myndigheder. Zeus store alter Her blev så mange dyr ofret, at asken, tæt pakket med fedt, nåede en højde på syv meter! Kolonnade Her var der spyd- og diskoskast samt løb i en overdækket kolonnade…

Det gamle Olympia

Den olympiske historie

776 f.Kr. Dette er året, som historikerne valgte som starten på de første lege. 393 e.Kr. Den kristne kejser Theodosius I publicerer et påbud som forbyder De Olympiske Lege og andre hedenske aktiviteter. 1875 Videnskabelig udgravning af det gamle Olympia starter under ledelse af den tyske arkæolog Ernst Curtius (til højre). 1896 De første, moderne lege afholdes af symbolske grunde i Athen i Grækenland (til højre). 1900 For første gang får kvinder lov til at konkurrere, men må vente på total ligestilling.…

Den olympiske historie

Det gamle Olympia

De Olympiske Lege, der blev afholdt fra 776 f.Kr. indtil 393 e.Kr. var først og fremmest en fem-dages religiøs festival, der hædrede den ærværdige Zeus. Inde i den hellige arena - Altis - var der områder for atletiske konkurrencer og tilbedelse af Gud. Der var også områder til de ceremonier, der fandt sted under festivalen. I den klassiske periode blev området udbygget med et stort antal bygninger og stadion og hippodromen (ikke vist nedenfor) blev forbedret. Det meste af det, vi ser i dag, blev gravet ud i et samarbejde mellem græske og tyske arkæologiske myndigheder. Zeus store alter Her blev så mange dyr ofret, at asken, tæt pakket med fedt, nåede en højde på syv meter! Kolonnade Her var der spyd- og diskoskast samt løb i en overdækket kolonnade i hele stadionets længde. Prytaneion Denne…

Det gamle Olympia

Gamle græske teatre

Efter at tragedien blev opfundet sent i det 6.århundrede f. Kr. og de tragikomiske satyrspil kom på mode i det første århundrede f.Kr., måtte de gamle grækere bygge mange enorme teatre, der ydede skuespillene retfærdighed. Efterhånden som årene gik og teatrets popularitet voksede og voksede, måtte bygningerne udvides og tilpasses efterspørgslen. Mange af disse halvcirkelformede amfiteatre samlede faktisk over 10.000 mennesker og blev ofte brugt til religiøse festivaler som Dionysia, en stor fejring af gud Dionysus. I begyndelsen var de gamle græske teatre enkle med beskedne bænke til tilskuerne, men efterhånden voksede de til komplette, helligdomslignende institutioner. De havde mange rækker med stolesæder, et stort område til musik og skuespil, et kompliceret netværk af rum bag scenen, indgange og faldlemme samt et stort udvalg af udsmykkede kulisser. Disse funktioner -…

Den olympiske historie

776 f.Kr. Dette er året, som historikerne valgte som starten på de første lege. 393 e.Kr. Den kristne kejser Theodosius I publicerer et påbud som forbyder De Olympiske Lege og andre hedenske aktiviteter. 1875 Videnskabelig udgravning af det gamle Olympia starter under ledelse af den tyske arkæolog Ernst Curtius (til højre). 1896 De første, moderne lege afholdes af symbolske grunde i Athen i Grækenland (til højre). 1900 For første gang får kvinder lov til at konkurrere, men må vente på total ligestilling.…

Den olympiske historie

En rundtur i teatret

Kerkis Skuepladsen var sammensat af en række kileformede sædeblokke, placeret i en halvcirkel. Disse var opdelt i forskellige gangbroer og trapper. Thyroma Disse var stensøjler, hvori lodrette riller blev skåret for at holde kulisserne på plads. Episkenion Den øverste etage af scenen. Hertil fik man adgang via en rampe eller trappe, og havde ekstra plads til udfoldelse. Pinakes Pinakes var de malede træplader, der blev brugt som udskiftelige landskaber og viste, hvor handlingen fandt sted. De blev skubbet ind i rillerne i thyroma-søjlerne. Skene Denne baggrundsstruktur blev brugt af skuespillere og scenearbejdere til at skifte kostumer, samle rekvisitter og betjene mekaniske enheder. Den lignede ofte et græsk tempel. Diazoma Halvvejs oppe i koilonen var der en halvrund afsats, kaldet diazoma, som delte amfiteaterets opholdsområde i to. Parodos Både aktører og…

En rundtur i teatret

Gamle græske teatre

Efter at tragedien blev opfundet sent i det 6.århundrede f. Kr. og de tragikomiske satyrspil kom på mode i det første århundrede f.Kr., måtte de gamle grækere bygge mange enorme teatre, der ydede skuespillene retfærdighed. Efterhånden som årene gik og teatrets popularitet voksede og voksede, måtte bygningerne udvides og tilpasses efterspørgslen. Mange af disse halvcirkelformede amfiteatre samlede faktisk over 10.000 mennesker og blev ofte brugt til religiøse festivaler som Dionysia, en stor fejring af gud Dionysus. I begyndelsen var de gamle græske teatre enkle med beskedne bænke til tilskuerne, men efterhånden voksede de til komplette, helligdomslignende institutioner. De havde mange rækker med stolesæder, et stort område til musik og skuespil, et kompliceret netværk af rum bag scenen, indgange og faldlemme samt et stort udvalg af udsmykkede kulisser. Disse funktioner - og…

En rundtur i teatret

Kerkis Skuepladsen var sammensat af en række kileformede sædeblokke, placeret i en halvcirkel. Disse var opdelt i forskellige gangbroer og trapper. Thyroma Disse var stensøjler, hvori lodrette riller blev skåret for at holde kulisserne på plads. Episkenion Den øverste etage af scenen. Hertil fik man adgang via en rampe eller trappe, og havde ekstra plads til udfoldelse. Pinakes Pinakes var de malede træplader, der blev brugt som udskiftelige landskaber og viste, hvor handlingen fandt sted. De blev skubbet ind i rillerne i thyroma-søjlerne. Skene Denne baggrundsstruktur blev brugt af skuespillere og scenearbejdere til at skifte kostumer, samle rekvisitter og betjene mekaniske enheder. Den lignede ofte et græsk tempel. Diazoma Halvvejs oppe i koilonen var der en halvrund afsats, kaldet diazoma, som delte amfiteaterets opholdsområde i to. Parodos Både aktører og publikum kunne komme igennem parados og ind i teatret. Det var almindeligt, at…

En rundtur i teatret

Brugen af masker i teatret blev ikke opfundet af de antikke grækere, men var en vigtig del af alle deres produktioner. For det første var maskerne tæt knyttet til den antikke græske religion, hvor mange af guderne - som kunne lide at blande sig i menneskelige anliggender - blev skildret i alle forestillinger. Maskerne blev brugt af skuespillerne til at omdanne sig til "guddommelighed" og vise ærefrygt. Der er foretaget historiske fund, der tyder på, at maskerne blev brændt som et offer efter hver præstation. For det andet gjorde maskerne det lettere for publikum at se hver enkelt skuespiller. Maskerne havde ofte groteske, dvs. overdrevne, udtryk som stor næse og mund samt særlige ansigtsudtryk, der var lettere at se på stor afstand. Da de skjulte deres ansigter, kunne hver skuespiller…

Brugen af masker i teatret blev ikke opfundet af de antikke grækere, men var en vigtig del af alle deres produktioner. For det første var maskerne tæt knyttet til den antikke græske religion, hvor mange af guderne - som kunne lide at blande sig i menneskelige anliggender - blev skildret i alle forestillinger. Maskerne blev brugt af skuespillerne til at omdanne sig til "guddommelighed" og vise ærefrygt. Der er foretaget historiske fund, der tyder på, at maskerne blev brændt som et offer efter hver præstation. For det andet gjorde maskerne det lettere for publikum at se hver enkelt skuespiller. Maskerne havde ofte groteske, dvs. overdrevne, udtryk som stor næse og mund samt særlige ansigtsudtryk, der var lettere at se på stor afstand. Da de skjulte deres ansigter, kunne hver skuespiller spille…

Se de græske gravkamre

Der fandtes to typer mykenske grave: kammergraver og tholosgrave. Den første type eksisterede før den anden type og bestod af et rombeformet kammer, der blev hugget ind i sten/jord og afsluttet med en firkantet stenpyramide øverst. Der er ikke fundet eksempler på sådanne gravkamre i moderne tid, men de er beskrevet i proto-kollerne fra den gamle babylonske by Uruk. Den anden type, som blev det mest almindelige gravkammer efter 1500 f.Kr., var meget mere kompliceret. Tholosgravene lignede en bikube, var koniske og havde kamre med hvælving. De blev bygget af sten og mursten. Stenene blev lagt i en cirkel oven på hinanden op til et tilspidset center. Hele hvælvet blev derefter dækket af jord. Disse "bikubekamre" havde en indgang via en lang korridor eller passage, kaldet dromos, som sluttede i…

Se de græske gravkamre

Se de græske gravkamre

Der fandtes to typer mykenske grave: kammergraver og tholosgrave. Den første type eksisterede før den anden type og bestod af et rombeformet kammer, der blev hugget ind i sten/jord og afsluttet med en firkantet stenpyramide øverst. Der er ikke fundet eksempler på sådanne gravkamre i moderne tid, men de er beskrevet i proto-kollerne fra den gamle babylonske by Uruk. Den anden type, som blev det mest almindelige gravkammer efter 1500 f.Kr., var meget mere kompliceret. Tholosgravene lignede en bikube, var koniske og havde kamre med hvælving. De blev bygget af sten og mursten. Stenene blev lagt i en cirkel oven på hinanden op til et tilspidset center. Hele hvælvet blev derefter dækket af jord. Disse "bikubekamre" havde en indgang via en lang korridor eller passage, kaldet dromos, som sluttede i en…

Se de græske gravkamre

Hvem var mykenerne?

Den mykenske civilisation dækkede det meste af dagens centrale Grækenland og blomstrede mellem 1600 og 1100 f.Kr. I modsætning til tidligere - med minoiske bosættere i området - voksede og blomstrede samfundet gennem handel, og mykenerne udvidede deres område ved militære erobringer. Et af de mest betydningsfulde eksempler på den mykenske ekspansion gennem krig er beskrevet i Homers Iliaden. Kong Agamemnon og de forenede styrker i Grækenland indtog byen Ilium (Troja) i det nordvestlige Anatolien (Tyrkiet). En anden erobring var overtagelsen af øen ved Kreta.…

Hvem var mykenerne?

En grav bygges op

Dromos Man kom til tholos gennem dromos, en gang førende ind til hovedindgangen. Denne blev enten udskåret i natursten eller bygget af kvarts sten (mursten). Tumulus På toppen af hvælvingen blev placeret en jordbunke, der blev kaldt tumulus. Dette beskyttede gravkammeret mod vind og vejr og skjulte det for gravrøvere. Forkammer Normalt var det et lille rum, hvor en slægtning blev begravet eller hvor den dødes ting blev opbevaret. Stomion For enden af dromos var en stor stomion, et indgangsparti sædvanligvis bygget af sten og flankeret af pyntede stensøjler.…

En grav bygges op

Hvem var mykenerne?

Den mykenske civilisation dækkede det meste af dagens centrale Grækenland og blomstrede mellem 1600 og 1100 f.Kr. I modsætning til tidligere - med minoiske bosættere i området - voksede og blomstrede samfundet gennem handel, og mykenerne udvidede deres område ved militære erobringer. Et af de mest betydningsfulde eksempler på den mykenske ekspansion gennem krig er beskrevet i Homers Iliaden. Kong Agamemnon og de forenede styrker i Grækenland indtog byen Ilium (Troja) i det nordvestlige Anatolien (Tyrkiet). En anden erobring var overtagelsen af øen ved Kreta.…

Hvem var mykenerne?

Græske krigere

I Grækenland, både før og efter Homer, blev hoplitterne betragtet som de mest dødelige og effektive soldater på planeten. De var udstyret med et væld af højt avancerede våben - som spyd, sværd og dolke - og beskyttet af tungt bronzeudstyr. De var mestre i brugen af snedige taktikker og formationer. Gamle græske krigere flænsede sig vej gennem mange fjendtlige hær med ubesværet lethed. Efter manges mening begyndte hoplitterne at hærge fra det 6. århundrede f.Kr. Inden da kæmpede de græske krigere - civile bevæbnede, der uddannede sig selv - kun for personlig vinding, familien eller national ære. De samlede sig under bystat-faner for at føre krig, men når kampen startede, var det i almindeligvis blot mand mod mand uden militær planlægning. Efter indførelsen af avancerede militære formationer som falanks…

En grav bygges op

Dromos Man kom til tholos gennem dromos, en gang førende ind til hovedindgangen. Denne blev enten udskåret i natursten eller bygget af kvarts sten (mursten). Tumulus På toppen af hvælvingen blev placeret en jordbunke, der blev kaldt tumulus. Dette beskyttede gravkammeret mod vind og vejr og skjulte det for gravrøvere. Forkammer Normalt var det et lille rum, hvor en slægtning blev begravet eller hvor den dødes ting blev opbevaret. Stomion For enden af dromos var en stor stomion, et indgangsparti sædvanligvis bygget af sten og flankeret af pyntede stensøjler.…

En grav bygges op

Ud over effektiv træning med våben og udstyr var en af hovedårsagerne til, at hoplitterne var så frygtede, at de brugte formationer. Den vigtigste var falanksen, en rektangulær opstilling bestående af tungt infanteri. Ved at angribe fjenden som en enhed, kunne krigerne knuse alle modstandere på deres vej. Falanksen bestod af hoplitter i rækker på otte til ti mænd, hvor den forreste række soldater "låste" skjoldene sammen. Den lange, firkantede masse af soldater kunne så langsomt bevæge sig fremad med spydene og skubbe alle fjender foran sig.…

Græske krigere

I Grækenland, både før og efter Homer, blev hoplitterne betragtet som de mest dødelige og effektive soldater på planeten. De var udstyret med et væld af højt avancerede våben - som spyd, sværd og dolke - og beskyttet af tungt bronzeudstyr. De var mestre i brugen af snedige taktikker og formationer. Gamle græske krigere flænsede sig vej gennem mange fjendtlige hær med ubesværet lethed. Efter manges mening begyndte hoplitterne at hærge fra det 6. århundrede f.Kr. Inden da kæmpede de græske krigere - civile bevæbnede, der uddannede sig selv - kun for personlig vinding, familien eller national ære. De samlede sig under bystat-faner for at føre krig, men når kampen startede, var det i almindeligvis blot mand mod mand uden militær planlægning. Efter indførelsen af avancerede militære formationer som falanks - se…

Ud over effektiv træning med våben og udstyr var en af hovedårsagerne til, at hoplitterne var så frygtede, at de brugte formationer. Den vigtigste var falanksen, en rektangulær opstilling bestående af tungt infanteri. Ved at angribe fjenden som en enhed, kunne krigerne knuse alle modstandere på deres vej. Falanksen bestod af hoplitter i rækker på otte til ti mænd, hvor den forreste række soldater "låste" skjoldene sammen. Den lange, firkantede masse af soldater kunne så langsomt bevæge sig fremad med spydene og skubbe alle fjender foran sig.…

Hoplitternes udrustning

Hjelm De brugte forskellige typer hjelm, fra den tunge korintiske til den lette khalkedonske, som du ser her. Farven og udseendet af kammen varierede mellem bystaterne. Brystplade Du brugte brystplader af både linned og metal. De rigeste og vigtigste krigere var smukt udsmykket med bl.a. bronze. Her bærer krigeren en linothorax, en variant af hør, der var populær i de senere perioder. Sværd Hoplitterne havde også et kort sværd, kaldet xiphos. Dette sekundære våben blev kun brugt, når spyddet blev beskadiget eller formationen opløst. Spyd Hovedvåbenet for alle hoplitter var et 2,5 meter langt spyd eller en lanse. Disse havde en bladformet spids i den ene ende og en kort spids i den anden ende. Benskinner Metalskinner på benene var almindelige. Armeringen var hamret ud af jern- eller bronzeplader. Den…

Hoplitternes udrustning

1. BERØMT Ajax Ajax var en mytologisk helt og nøgleperson i Homers Iliaden. Han er en kriger med mange mænds styrke og dræber mange trojanske krigere i løbet af historien. 2. MERE BERØMT Agamemnon Han er også med i Iliaden, men nogen tror, at han fandtes i virkeligheden. Han var en krige-konge fra Mykene og leder af de græske styrker. 3. MEST BERØMT Herakles Herakles var en guddommelig helt i græsk mytologi, og han var verdens største kriger. Under sine 12.bedrifter dræbte han den nemeiske løve og et nihovedet søuhyre.…

Hoplitternes udrustning

Hjelm De brugte forskellige typer hjelm, fra den tunge korintiske til den lette khalkedonske, som du ser her. Farven og udseendet af kammen varierede mellem bystaterne. Brystplade Du brugte brystplader af både linned og metal. De rigeste og vigtigste krigere var smukt udsmykket med bl.a. bronze. Her bærer krigeren en linothorax, en variant af hør, der var populær i de senere perioder. Sværd Hoplitterne havde også et kort sværd, kaldet xiphos. Dette sekundære våben blev kun brugt, når spyddet blev beskadiget eller formationen opløst. Spyd Hovedvåbenet for alle hoplitter var et 2,5 meter langt spyd eller en lanse. Disse havde en bladformet spids i den ene ende og en kort spids i den anden ende. Benskinner Metalskinner på benene var almindelige. Armeringen var hamret ud af jern- eller bronzeplader. Den gik fra vristen til over knæet. Skjold Skjoldet hed apse og…

Hoplitternes udrustning

1. BERØMT Ajax Ajax var en mytologisk helt og nøgleperson i Homers Iliaden. Han er en kriger med mange mænds styrke og dræber mange trojanske krigere i løbet af historien. 2. MERE BERØMT Agamemnon Han er også med i Iliaden, men nogen tror, at han fandtes i virkeligheden. Han var en krige-konge fra Mykene og leder af de græske styrker. 3. MEST BERØMT Herakles Herakles var en guddommelig helt i græsk mytologi, og han var verdens største kriger. Under sine 12.bedrifter dræbte han den nemeiske løve og et nihovedet søuhyre.…

Romerske belejringer

Gennem århundreder udvidede romerske felttog det romerske kejserrige, senere det romerske imperium. Romerne regerede over store lande i Europa, Nordafrika og Mellemøsten. Med hjælp af en veluddannet hær, god teknik,teknologi og succesfuld taktik skabte de sig et formidabelt ry. Når det gjaldt om at bryde igennem mure og forsvarsværker for at erobre byer, blev fjenden sat på en hård prøve. Romerne forbedrede de gamle græske krigsmaskiner og opfandt også deres egne. En romersk belejring begyndte oftest med, soldaterne oprettede en lejr med vagttårne og fort for at forhindre fjenden i at modtage mad og forstærkninger. Romerne forsøgte også at stoppe fjendens vandforsyninger ved at grave kanaler, der førte vandet den forkerte vej. Hvis sult, tørst og fortvivlelse ikke førte til fjenden overgivelse, angreb soldaterne med forskellige krigsmaskiner, som f.eks. rullende…

Romerske belejringer

I kamp mod Archimedes

Hvis du allerede synes, at den romerske krigsførelse var opfindsom, skal du lige vide, at Syracuse-belejringen (214-212 f.Kr.) bragte deres taktik til et helt nyt niveau, da den græske matematiker og opfinder Archimedes var blandt modstanderne. Da Syracuse (på Sicilien) var beskyttet af havet, brugte romerne et flydende belejringstårn kaldet sambuca. Fra dette tårn bragte de stiger ned på bymuren. Imidlertid opfandt Archimedes "en klo", beskrevet som en kran med en klo ned i vandet. Den kunne bruges til at vælte de romerske både. Ifølge legenden brugte Archimedes også bronze- og kobberskjold til at spejle sollyset for at sætte ild til fjendens sejl. Om Archimedes virkelig brugte de varme stråler på denne måde, har været et kontroversielt emne siden renæssancen. Romerne kunne ikke opklare mysteriet selv, idet den 75-årige videnskabsmand blev dræbt…

I kamp mod Archimedes

I kamp mod Archimedes

Hvis du allerede synes, at den romerske krigsførelse var opfindsom, skal du lige vide, at Syracuse-belejringen (214-212 f.Kr.) bragte deres taktik til et helt nyt niveau, da den græske matematiker og opfinder Archimedes var blandt modstanderne. Da Syracuse (på Sicilien) var beskyttet af havet, brugte romerne et flydende belejringstårn kaldet sambuca. Fra dette tårn bragte de stiger ned på bymuren. Imidlertid opfandt Archimedes "en klo", beskrevet som en kran med en klo ned i vandet. Den kunne bruges til at vælte de romerske både. Ifølge legenden brugte Archimedes også bronze- og kobberskjold til at spejle sollyset for at sætte ild til fjendens sejl. Om Archimedes virkelig brugte de varme stråler på denne måde, har været et kontroversielt emne siden renæssancen. Romerne kunne ikke opklare mysteriet selv, idet den 75-årige videnskabsmand…

I kamp mod Archimedes

Romerne brugte tit belejring, men de var heller ikke bange for at prøve at narre fjender til at overgive sig. Da gallerne - fra det, der er i dag er Frankrig - invaderede Rom i slutningen af 300'erne f.Kr., vidste de, at den eneste mulighed, de havde for at besejre den meget større romerske garnison, var at sulte soldaterne ud. Romerne prøvede derefter at overbevise gallerne om, at de havde overflod af mad ved at kaste brød over murene. Da Hannibal belejrede den romerske by Casilinum under den første kamp i Capua i 212 f.Kr., pløjede han markerne mellem hæren og byens mure, så fjenden ikke engang havde græs at spise. For at narre Hannibal til at tro, at de havde nok mad til efteråret, kastede soldaterne frø ned på…

Romerske belejringer

Gennem århundreder udvidede romerske felttog det romerske kejserrige, senere det romerske imperium. Romerne regerede over store lande i Europa, Nordafrika og Mellemøsten. Med hjælp af en veluddannet hær, god teknik,teknologi og succesfuld taktik skabte de sig et formidabelt ry. Når det gjaldt om at bryde igennem mure og forsvarsværker for at erobre byer, blev fjenden sat på en hård prøve. Romerne forbedrede de gamle græske krigsmaskiner og opfandt også deres egne. En romersk belejring begyndte oftest med, soldaterne oprettede en lejr med vagttårne og fort for at forhindre fjenden i at modtage mad og forstærkninger. Romerne forsøgte også at stoppe fjendens vandforsyninger ved at grave kanaler, der førte vandet den forkerte vej. Hvis sult, tørst og fortvivlelse ikke førte til fjenden overgivelse, angreb soldaterne med forskellige krigsmaskiner, som f.eks. rullende…

Romerske belejringer

Da Vesuv ødelagde Pompeji

Midt på dagen den 24. august 79 e.Kr. gik Vesuv nær Napoli-bugten i det sydlige Italien i udbrud. Dette blev en af de mest ødelæggende naturkatastrofer i antikken. De nærmeste byer, Pompeji og Herculaneum, blev fuldstændigt begravet af lava fra vulkanen. Men katastrofen bidrog til at bevare byerne i en imponerende stand. Vi har også enestående information om selve udbruddet. Det kan vi takke Plinius den yngre for. Det var han, der nedskrev en beretning om, hvad han så fra sin onkels villa i Cape Misenum. Hans beskrivelse var så nøjagtig, at eksperter kalder ham for den første vulkanolog og beretningen for den “Pliniske vulkanaktivet”.…

Romerne brugte tit belejring, men de var heller ikke bange for at prøve at narre fjender til at overgive sig. Da gallerne - fra det, der er i dag er Frankrig - invaderede Rom i slutningen af 300'erne f.Kr., vidste de, at den eneste mulighed, de havde for at besejre den meget større romerske garnison, var at sulte soldaterne ud. Romerne prøvede derefter at overbevise gallerne om, at de havde overflod af mad ved at kaste brød over murene. Da Hannibal belejrede den romerske by Casilinum under den første kamp i Capua i 212 f.Kr., pløjede han markerne mellem hæren og byens mure, så fjenden ikke engang havde græs at spise. For at narre Hannibal til at tro, at de havde nok mad til efteråret, kastede soldaterne frø ned på de…

Da Vesuv ødelagde Pompeji

Midt på dagen den 24. august 79 e.Kr. gik Vesuv nær Napoli-bugten i det sydlige Italien i udbrud. Dette blev en af de mest ødelæggende naturkatastrofer i antikken. De nærmeste byer, Pompeji og Herculaneum, blev fuldstændigt begravet af lava fra vulkanen. Men katastrofen bidrog til at bevare byerne i en imponerende stand. Vi har også enestående information om selve udbruddet. Det kan vi takke Plinius den yngre for. Det var han, der nedskrev en beretning om, hvad han så fra sin onkels villa i Cape Misenum. Hans beskrivelse var så nøjagtig, at eksperter kalder ham for den første vulkanolog og beretningen for den “Pliniske vulkanaktivet”.…

20 timers terror

"Da udbruddet er slut, er Pompeji begravet under fem meter vulkansk materiale" 1 10.00 24. august, 79 år e.Kr. I fire dage før selve udbruddet var der små jordskælv i hele området. Dette oplevede befolkningen hvert år, så den var ikke bekymret. Mange samledes dog på pladsen ved Forum, byens politiske, religiøse og kommercielle centrum. 2 13.00 24. august Efter flere små eksplosioner får Vesuv et udbrud, der sender en sky af lava og aske 20 km i vejret. Skyen dækker solen, så byen mørklægges. Kraftige rystelser ødelægger bygninger. Folk drager mod kysten for at redde deres liv, men det er umuligt at flygte via havet. 3 21.00 Lava og klippestykker regner ned over Pompeji, som ligger i vindretningen. Folk bliver fanget i deres huse, fordi asken…

20 timers terror

Udbruddets faser

Indledende eksplosion Efter mere end 800 års inaktivitet blev trykket i vulkanen for stort. De ophobede gasser sprængte sig gennem et tykt lag lava, der havde forseglet krateret, og en askesky steg til vejrs. Skyen spredes seg Vinden sender skyen mod sydøst, og den spredes i et bælte på næsten 100 km. Asken regner ned over Pompeji med et lag på 15 cm i timen - en hel dag. Lava strømmer ned Efter askeskyen strømmer glødende vulkansk materiale - lava - mod Herculaneum, som ligger 6 km nede og Pompeii, som ligger 10 km nede. Enhver, som kommer i vejen for strømmen, brændes til døde på sekunder.…

Udbruddets faser

20 timers terror

"Da udbruddet er slut, er Pompeji begravet under fem meter vulkansk materiale" 1 10.00 24. august, 79 år e.Kr. I fire dage før selve udbruddet var der små jordskælv i hele området. Dette oplevede befolkningen hvert år, så den var ikke bekymret. Mange samledes dog på pladsen ved Forum, byens politiske, religiøse og kommercielle centrum. 2 13.00 24. august Efter flere små eksplosioner får Vesuv et udbrud, der sender en sky af lava og aske 20 km i vejret. Skyen dækker solen, så byen mørklægges. Kraftige rystelser ødelægger bygninger. Folk drager mod kysten for at redde deres liv, men det er umuligt at flygte via havet. 3 21.00 Lava og klippestykker regner ned over Pompeji, som ligger i vindretningen. Folk bliver fanget i deres huse, fordi asken spærrer dørene og tagene styrter sammen under vægten af lava…

20 timers terror

IKKE BARE KRIGERE VIKINGER

Jorden har været hjemsted for mange frygtede civilisationer gennem tiden, og få vil benægte, at vikingerne har været nogle af de mest frygtede i Nordeuropa. Kendt for deres mægtige drageskibe og deres blodtørst tilbragte disse eventyrere en stor del af tiden på de store have i jagten på nye mål. De danske - og nordiske - vikinger var langt fra bestialske drabsmænd. Langt de fleste var faktisk bønder. De havde brætspil, spillede bold eller svømmede om kap. Det var et par grader varmere på dette tidspunkt end i dag. Vikingerne var eventyrere, der ønskede at udforske verden, de var både handlende og bosættere på udkig efter nyt land. De var gode håndværkere og deres skibe var stærke nok til at klare en lang rejse over den stormfulde Nordsøen. Til sidst…

IKKE BARE KRIGERE VIKINGER

Udbruddets faser

Indledende eksplosion Efter mere end 800 års inaktivitet blev trykket i vulkanen for stort. De ophobede gasser sprængte sig gennem et tykt lag lava, der havde forseglet krateret, og en askesky steg til vejrs. Skyen spredes seg Vinden sender skyen mod sydøst, og den spredes i et bælte på næsten 100 km. Asken regner ned over Pompeji med et lag på 15 cm i timen - en hel dag. Lava strømmer ned Efter askeskyen strømmer glødende vulkansk materiale - lava - mod Herculaneum, som ligger 6 km nede og Pompeii, som ligger 10 km nede. Enhver, som kommer i vejen for strømmen, brændes til døde på sekunder.…

Udbruddets faser

Vikingernes udvikling

De første vikinger, der tog på togt, var ret primitive krigere. Angrebene blev ikke koordineret, og de vidste ingenting om modstanderens hær. Men en af deres store fordele var evnen til at overraske. De sejlede i små flåder, så vikingeskibene kom helt ubemærket til fjendens havn, uden at lokalbefolkningen var klar til forsvar. Det betød også, at vikingerne kunne forsvinde igen, lige så hurtigt, som de var kommet. Som tiden gik, voksede angrebene i størrelse, intensitet og hastighed. Fra 851 voksede flåden fra 3 skibe til over 300. I engelske historiebøger beskrives de som "The great heathen army", og den kunne bestå af flere tusinde mænd. I modsætning til de første "angreb og stik af"-aktioner havde denne hær et helt andet mål: at erobre. Og nu var kvinderne også med…

Vikingernes udvikling

IKKE BARE KRIGERE VIKINGER

Jorden har været hjemsted for mange frygtede civilisationer gennem tiden, og få vil benægte, at vikingerne har været nogle af de mest frygtede i Nordeuropa. Kendt for deres mægtige drageskibe og deres blodtørst tilbragte disse eventyrere en stor del af tiden på de store have i jagten på nye mål. De danske - og nordiske - vikinger var langt fra bestialske drabsmænd. Langt de fleste var faktisk bønder. De havde brætspil, spillede bold eller svømmede om kap. Det var et par grader varmere på dette tidspunkt end i dag. Vikingerne var eventyrere, der ønskede at udforske verden, de var både handlende og bosættere på udkig efter nyt land. De var gode håndværkere og deres skibe var stærke nok til at klare en lang rejse over den stormfulde Nordsøen. Til sidst…

IKKE BARE KRIGERE VIKINGER

Tøjet var lavet af...

Uld Vikingerne var dygtige landmænd og håndværkere. De spandt uld til garnet, som de vævede med. Af stoffet lavede de skjorter, kapper og vanter. Lin Vikingerne lavede hør fra hørplanten. Når afgrøderne var blevet høstet, blev de lagt på jorden. Fibrene blev trukket fra hinanden og brugt til at lave tøj. Dyreskind Om vinteren blev dyrene slagtet. Ko- og gedeskind blev hængt til tørring og lavet til læder. Rensdyr, ulve og bjørne blev jaget, og pelsen blev brugt til vintertøj.…

Tøjet var lavet af...

Vikingernes udvikling

De første vikinger, der tog på togt, var ret primitive krigere. Angrebene blev ikke koordineret, og de vidste ingenting om modstanderens hær. Men en af deres store fordele var evnen til at overraske. De sejlede i små flåder, så vikingeskibene kom helt ubemærket til fjendens havn, uden at lokalbefolkningen var klar til forsvar. Det betød også, at vikingerne kunne forsvinde igen, lige så hurtigt, som de var kommet. Som tiden gik, voksede angrebene i størrelse, intensitet og hastighed. Fra 851 voksede flåden fra 3 skibe til over 300. I engelske historiebøger beskrives de som "The great heathen army", og den kunne bestå af flere tusinde mænd. I modsætning til de første "angreb og stik af"-aktioner havde denne hær et helt andet mål: at erobre. Og nu var kvinderne også med på…

Vikingernes udvikling

Vikingernes farligste våben

Økse Vikinge-øksen var let at håndtere. Den kunne svinges eller kastes med stor kraft og påførte ofte dødelig skade. Pil og bue Dette smarte våben havde en rækkevidde på over 200 meter. Pilene blev affyret i begyndelsen af kampen, så kunne krigerne komme tættere på fjenden. Sværd Vikinge-sværdet var vanskeligt at lave og derfor både sjældent og dyrt. Det var kun for rigtige krigere. Det stærkeste og mest sjældne blev kaldt Ulfberth og var lavet af det bedste stål på den tid. Spyd Dette var det mest almindelige våben blandt bønderne. Spydspidsen var lavet af jern og derfor billig at producere. Spyddet var normalt to til tre meter langt og kunne bruges til at kaste eller stikke. Kniv Dette var det eneste våben, som alle kunne eje, selv slaver. Den…

Vikingernes farligste våben

Vikingernes farligste våben

Økse Vikinge-øksen var let at håndtere. Den kunne svinges eller kastes med stor kraft og påførte ofte dødelig skade. Pil og bue Dette smarte våben havde en rækkevidde på over 200 meter. Pilene blev affyret i begyndelsen af kampen, så kunne krigerne komme tættere på fjenden. Sværd Vikinge-sværdet var vanskeligt at lave og derfor både sjældent og dyrt. Det var kun for rigtige krigere. Det stærkeste og mest sjældne blev kaldt Ulfberth og var lavet af det bedste stål på den tid. Spyd Dette var det mest almindelige våben blandt bønderne. Spydspidsen var lavet af jern og derfor billig at producere. Spyddet var normalt to til tre meter langt og kunne bruges til at kaste eller stikke. Kniv Dette var det eneste våben, som alle kunne eje, selv slaver. Den var lidt tungere end en almindelig kniv, men meget…

Vikingernes farligste våben

Fartøjets årer er lavet af fyrretræ. Stammen blev delt i to, og den buede del blev lavet glat, så den kunne glide let gennem vandet. Hele skibet blev bygget af egetræ. Stammen blev delt i to, og skåret igennem, indtil man havde omkring 20-30 planker. Årerne Vikingeskibene havde årer i næsten langs hele bådens længde. De blev kun brugt, når der ikke var nok vind til at sejle. Galionsfigurer Forrest sad en skræmmende galionsfigur, ofte formet som en drage eller en slange. Det skulle skræmme alle fjender (og onde ånder), der opdagede skibet. Kølen Kølen var lavet af et stykke eg, der målte omkring 25 meter. Kølen var meget stærk, og det betød, at skibet kunne klare selv den værste storm. Sejl Vikingeskibenes sejl målte omkring 10x10 meter. De var…

Vikingernes handelsruter

L’Anse aux Meadows Dette var stedet for en mislykket vikinge-aktion. Ifølge sagnet blev de jaget væk af den lokale befolkning. Grønland Den første norrøne bosættelse i Grønland skyldtes Erik den Røde. Han blev forvist fra Island for at have begået et mord. Island Måske blev Island først opdaget af en viking, der var kommet ud af kurs. Øen blev koloniseret kort efter. Irland Irland blev angrebet af vikingerne i over to århundreder, men de blev efterhånden integreret i irsk kultur. Sevilla Vikingerne indtog Sevilla i Spanien, før de blev tvunget tilbage af maurerne. Bulgar Her var der blomstrende markeder ved floden Volga, hvor vikingerne kunne købe varer fra øst, blandt andet guld og silke. Kiev I 882 erobrede den vikingelederen Helge byen Kiev fra khazarerne. Den blev centrum for handelsruten…

Vikingernes handelsruter

Fartøjets årer er lavet af fyrretræ. Stammen blev delt i to, og den buede del blev lavet glat, så den kunne glide let gennem vandet. Hele skibet blev bygget af egetræ. Stammen blev delt i to, og skåret igennem, indtil man havde omkring 20-30 planker. Årerne Vikingeskibene havde årer i næsten langs hele bådens længde. De blev kun brugt, når der ikke var nok vind til at sejle. Galionsfigurer Forrest sad en skræmmende galionsfigur, ofte formet som en drage eller en slange. Det skulle skræmme alle fjender (og onde ånder), der opdagede skibet. Kølen Kølen var lavet af et stykke eg, der målte omkring 25 meter. Kølen var meget stærk, og det betød, at skibet kunne klare selv den værste storm. Sejl Vikingeskibenes sejl målte omkring 10x10 meter. De var lavet af uld eller linned. Da der ikke var…

5 mest berømte vikingeangreb

01 Lindisfarne 793 e.Kr. Måske vikingehistoriens mest berygtede angreb på engelsk jord - og det mest uventede. Vikingerne plyndrede klosteret i Northumbria, et af de helligste steder i Storbritannien. 02 Rathlin Island 795 e.Kr. Den irske kystlinie havde mange klostre og var derfor et yndlingsmål for vikingerne. Det første registrerede angreb var på Rathlin Island, hvor et kloster blev plyndret og nedbrændt. 03 Martyrs Bay 806 e.Kr. Det rige kloster i Iona i Skotland var offer for en række angreb fra vikingerne. Under det værste angreb blev 68 munke massakreret i Martyrs Bay. I 825 blev klosteret helt forladt. 04 Sevilla 844 e.Kr. Det første dokumenterede angreb i Spanien fandt sted i Sevilla. Vikingerne holdt byen i uger, men led store tab. Maurerne drev dem tilbage, og vikingerne måtte betale løsepenge for at få fanger frigivet. 05 Belejringen af Paris 885–886 e.Kr. Hundredvis af…

5 mest berømte vikingeangreb

5 mest berømte vikingeangreb

01 Lindisfarne 793 e.Kr. Måske vikingehistoriens mest berygtede angreb på engelsk jord - og det mest uventede. Vikingerne plyndrede klosteret i Northumbria, et af de helligste steder i Storbritannien. 02 Rathlin Island 795 e.Kr. Den irske kystlinie havde mange klostre og var derfor et yndlingsmål for vikingerne. Det første registrerede angreb var på Rathlin Island, hvor et kloster blev plyndret og nedbrændt. 03 Martyrs Bay 806 e.Kr. Det rige kloster i Iona i Skotland var offer for en række angreb fra vikingerne. Under det værste angreb blev 68 munke massakreret i Martyrs Bay. I 825 blev klosteret helt forladt. 04 Sevilla 844 e.Kr. Det første dokumenterede angreb i Spanien fandt sted i Sevilla. Vikingerne holdt byen i uger, men led store tab. Maurerne drev dem tilbage, og vikingerne måtte betale…

5 mest berømte vikingeangreb

Vikingernes handelsruter

L’Anse aux Meadows Dette var stedet for en mislykket vikinge-aktion. Ifølge sagnet blev de jaget væk af den lokale befolkning. Grønland Den første norrøne bosættelse i Grønland skyldtes Erik den Røde. Han blev forvist fra Island for at have begået et mord. Island Måske blev Island først opdaget af en viking, der var kommet ud af kurs. Øen blev koloniseret kort efter. Irland Irland blev angrebet af vikingerne i over to århundreder, men de blev efterhånden integreret i irsk kultur. Sevilla Vikingerne indtog Sevilla i Spanien, før de blev tvunget tilbage af maurerne. Bulgar Her var der blomstrende markeder ved floden Volga, hvor vikingerne kunne købe varer fra øst, blandt andet guld og silke. Kiev I 882 erobrede den vikingelederen Helge byen Kiev fra khazarerne. Den blev centrum for handelsruten mellem Konstantinopel og Vesten. Italien Den danske kongesøn Bjørn Jernside anførte et togt til Pisa…

Vikingernes handelsruter

Hvad skete der med de danske vikinger?

I begyndelsen af det 12. århundrede lakkede vikingetiden mod enden. Under begivenhederne, der førte til slaget ved Hastings i 1066, blev vikingekongen Harald Hårderåde besejret af Harold Godwinson og byen Jorvik blev senere brændt ned til grunden. Men det, som man ofte glemmer, er, at manden, der blev konge i England, Villiam Erobreren, var en efterkommer af vikingerne. Det blev der bare ikke talt om. De europæiske bosættere var blevet så integreret i den lokale kultur, at de ikke følte nogen særlig forbindelse til de oprindelige vikinger. Med undtagelse af nogle få ord, der kom fra den hedenske religion, blev det nordiske sprog glemt. Kristne missionærer satte kursen mod Danmark, og danskerne blev efterhånden kristne. Da angrebene var slut så briterne ikke længere skandinaverne som vikinger, men som nordmænd, danskere,…

Hvad skete der med de danske vikinger?

Mysterierne på Påskeøen

Den fabelagtige og fascinerende Påskeøen ligger i Stillehavet vest for Sydamerika. Som den østligste ø i Polynesien er det svært at finde et mere fjerntliggende sted. Alligevel er det her, vi finder nogle af verdens mest fantastiske menneskeskabte skatte - mere end 887 udskårne stenhoveder. Statuerne står langs den omfattende kystlinie på øen, som folk kalder Rapa Nui, og statuerne er på UNESCO's verdensarvliste. Stenmonumenterne med de markante ansigter er i gennemsnit fire meter høje og vejer omkring 14 tons hver. Det er stadig et mysterium, hvem der byggede dem og hvorfor. Vi ved er, at bosættere rejste hertil i trækanoer, og at de ankom til øen mellem 300 og 1300. Statuerne kaldes moai og er bygget i perioden 900-1500. De består af porøse vulkaniske klipper og står på platforme…

Hvad skete der med de danske vikinger?

I begyndelsen af det 12. århundrede lakkede vikingetiden mod enden. Under begivenhederne, der førte til slaget ved Hastings i 1066, blev vikingekongen Harald Hårderåde besejret af Harold Godwinson og byen Jorvik blev senere brændt ned til grunden. Men det, som man ofte glemmer, er, at manden, der blev konge i England, Villiam Erobreren, var en efterkommer af vikingerne. Det blev der bare ikke talt om. De europæiske bosættere var blevet så integreret i den lokale kultur, at de ikke følte nogen særlig forbindelse til de oprindelige vikinger. Med undtagelse af nogle få ord, der kom fra den hedenske religion, blev det nordiske sprog glemt. Kristne missionærer satte kursen mod Danmark, og danskerne blev efterhånden kristne. Da angrebene var slut så briterne ikke længere skandinaverne som vikinger, men som nordmænd, danskere,…

Hvad skete der med de danske vikinger?

Ahu Akivi Disse syv moaier er de eneste, der stirrer ud over havet. Blikket peger mod det punkt, hvor solen stiger ved efterårsjævndøgn. Ahu Tahai Syv statuer, som blev restaureret i 1960'erne og 1970'erne. Rano Raraku Dette vulkanske krater blev brugt som stenbrud og værksted for de kunstnere, der skabte statuerne. Poike Dette er den ældste af øens tre inaktive vulkaner. Poike havde sit sidste udbrud for mellem 230.000 og 705.000 år siden. Ahu Akahanga Disse væltede statuer kaldes også "Kongens platform". De ligger ved Hotu Matu'as' grav. Han var øens første monark. Ahu Tongariki Dette er den største moai på påskeøen. Den blev skadet under en krig og senere fejet ind i landet af en tsunami. Nu er den blevet restaureret. Øjne Øjnene blev normalt lavet af hvid koral med sorte pupiller af obsidian. De fleste figurer stirrer mod de omkringliggende landsbyer. Pukao Stencylindere,…

Ahu Akivi Disse syv moaier er de eneste, der stirrer ud over havet. Blikket peger mod det punkt, hvor solen stiger ved efterårsjævndøgn. Ahu Tahai Syv statuer, som blev restaureret i 1960'erne og 1970'erne. Rano Raraku Dette vulkanske krater blev brugt som stenbrud og værksted for de kunstnere, der skabte statuerne. Poike Dette er den ældste af øens tre inaktive vulkaner. Poike havde sit sidste udbrud for mellem 230.000 og 705.000 år siden. Ahu Akahanga Disse væltede statuer kaldes også "Kongens platform". De ligger ved Hotu Matu'as' grav. Han var øens første monark. Ahu Tongariki Dette er den største moai på påskeøen. Den blev skadet under en krig og senere fejet ind i landet af en tsunami. Nu er den blevet restaureret. Øjne Øjnene blev normalt lavet af hvid koral…

Mysterierne på Påskeøen

Den fabelagtige og fascinerende Påskeøen ligger i Stillehavet vest for Sydamerika. Som den østligste ø i Polynesien er det svært at finde et mere fjerntliggende sted. Alligevel er det her, vi finder nogle af verdens mest fantastiske menneskeskabte skatte - mere end 887 udskårne stenhoveder. Statuerne står langs den omfattende kystlinie på øen, som folk kalder Rapa Nui, og statuerne er på UNESCO's verdensarvliste. Stenmonumenterne med de markante ansigter er i gennemsnit fire meter høje og vejer omkring 14 tons hver. Det er stadig et mysterium, hvem der byggede dem og hvorfor. Vi ved er, at bosættere rejste hertil i trækanoer, og at de ankom til øen mellem 300 og 1300. Statuerne kaldes moai og er bygget i perioden 900-1500. De består af porøse vulkaniske klipper og står på platforme…

Hvor blev skaberne af?

Selvom øen var ufrugtbar og sparsomt beplantet, da europæerne kom til Rapa Nui, var den engang dækket af skove og rummede flere fuglearter, der nu er uddøde. En teori er, at de mystiske ændringer fandt sted, da de første beboere bragte rotter og kyllinger med sig. De kan have udryddet det naturlige planteliv. Da de sidste palmer forsvandt - måske så sent som i det 17. århundrede - var mulighederne for at bygge både og fiske meget begrænsede. Konflikterne mellem stammerne voksede i kampen om de knappe ressourcer, og resultatet var faldende befolkningstal og stigende kannibalisme.…

Hvor blev skaberne af?

Hvor blev skaberne af?

Selvom øen var ufrugtbar og sparsomt beplantet, da europæerne kom til Rapa Nui, var den engang dækket af skove og rummede flere fuglearter, der nu er uddøde. En teori er, at de mystiske ændringer fandt sted, da de første beboere bragte rotter og kyllinger med sig. De kan have udryddet det naturlige planteliv. Da de sidste palmer forsvandt - måske så sent som i det 17. århundrede - var mulighederne for at bygge både og fiske meget begrænsede. Konflikterne mellem stammerne voksede i kampen om de knappe ressourcer, og resultatet var faldende befolkningstal og stigende kannibalisme.…

Hvor blev skaberne af?

Hvordan blev statuerne flyttet?

Selvom statuernes udskæringer er imponerende, er det endnu mere fantastisk, at de, der skabte dem, har formået at få monumenterne på plads. Der er ikke fundet spor, der fortæller om hjul eller kraner - og der er ikke fundet rester fra store dyr, der måske kan have trukket. I begyndelsen mente arkæologerne, at statuerne måske var blevet flyttet med slæder eller vogne så langt som 18 kilometer fra stenbruddet, hvor de blev hugget. Nogle forskere holder fast i denne teori. Andre mener dog, at statuerne blev lagt ned, så arbejdere for at kunne rulle dem fra side til side ved hjælp af tove. Der er udført forsøg med at flytte/rulle kopier af statuerne på denne måde, og skader på statuens nedre del svarer godt til stenflager, der findes langs veje…

Hvordan blev statuerne flyttet?

Hvordan blev statuerne flyttet?

Selvom statuernes udskæringer er imponerende, er det endnu mere fantastisk, at de, der skabte dem, har formået at få monumenterne på plads. Der er ikke fundet spor, der fortæller om hjul eller kraner - og der er ikke fundet rester fra store dyr, der måske kan have trukket. I begyndelsen mente arkæologerne, at statuerne måske var blevet flyttet med slæder eller vogne så langt som 18 kilometer fra stenbruddet, hvor de blev hugget. Nogle forskere holder fast i denne teori. Andre mener dog, at statuerne blev lagt ned, så arbejdere for at kunne rulle dem fra side til side ved hjælp af tove. Der er udført forsøg med at flytte/rulle kopier af statuerne på denne måde, og skader på statuens nedre del svarer godt til stenflager, der findes langs veje…

Hvordan blev statuerne flyttet?

Storbritanniens mange stammer

Boxgrove-fundet i Sussex viser, at Heidelbergmennesket befolkede, hvad der dengang var en halvø, allerede 500.000 f.Kr. Senere kom Neandertaleren, og, i slutningen af den sidste istid, det første moderne menneske. Stenaksler, flint, og genstande er fundet, men vi ved lidt om den komplekse kultur og befolkningen, før den registrerede historie begynder med den romerske invasion i 55 f.Kr. Havde det ikke været for romerske historikere som Tacitus og Ptolemy, der mødte Storbritanniens gamle stammer enten gennem handel eller krig, så var det vage billede af denne tid blevet endnu mere ufuldstændigt. Men århundreder af historiebøger, legender og arkæologiske fund har givet os et lille øjebliksbillede af livet, dets ledere og befolkningens skikke. Før den romerske invasion var der mindst 27 uafhængige stammer i Storbritannien. Disse mennesker var oprindeligt jægere og…

Storbritanniens mange stammer

Storbritanniens mange stammer

Boxgrove-fundet i Sussex viser, at Heidelbergmennesket befolkede, hvad der dengang var en halvø, allerede 500.000 f.Kr. Senere kom Neandertaleren, og, i slutningen af den sidste istid, det første moderne menneske. Stenaksler, flint, og genstande er fundet, men vi ved lidt om den komplekse kultur og befolkningen, før den registrerede historie begynder med den romerske invasion i 55 f.Kr. Havde det ikke været for romerske historikere som Tacitus og Ptolemy, der mødte Storbritanniens gamle stammer enten gennem handel eller krig, så var det vage billede af denne tid blevet endnu mere ufuldstændigt. Men århundreder af historiebøger, legender og arkæologiske fund har givet os et lille øjebliksbillede af livet, dets ledere og befolkningens skikke. Før den romerske invasion var der mindst 27 uafhængige stammer i Storbritannien. Disse mennesker var oprindeligt jægere og samlere,…

Storbritanniens mange stammer

GAMLE, BRITISKE STAMMER

MEST OPRØRSKE 1. Icenerne Opholdssted: Norfolk Fakta: Icenerne var en af de rigeste og mest magtfulde stammer i Storbritannien. De gjorde oprør mod romerne, efter at vasalkongen Prasutagus døde og blev ført til døden af Prasutagus kone, den berygtede dronning Boudicca. MEST CIVILISEREDE 2. Catuvellauni Opholdssted: Sydøst Fakta: Catuvellaunierne var en af de mest romervenlige stammer. De overtog hurtigt den romerske livsstil og blev til sidst rige og magtfulde. En af de mest berømte britiske stammekonger, Cunobelinus, kom oprindeligt fra denne stamme. MEST DEFENSIVE 3. Durotriger Opholdssted: Dorset Fakta: Durotrigerne var en sydlig stamme, der adskiller sig fra de andre, fordi den stort set forblev i fæstningerne længe efter alle andre. De var gode forhandlere og havde mange havne, hvor de udvekslede varer med romerne, Maiden Castle er et udmærket…

GAMLE, BRITISKE STAMMER

LIVET I INKARIGET

På mindre end et århundrede formåede inkaerne at opbygge et imperium, 3862 kilometer langs Sydamerikas vestkyst. Det var verdens største nation på dette tidspunkt. Dette lykkedes uden hjulet, hesten eller et formelt skriftsprog,og de måtte endda navigere gennem ørkenen, junglen og kontinentets højeste bjergkæde, Andesbjergene. Vi kender imperiets hersker som Sapa Inca, og han ledede landet fra hovedstaden Cuzco i dagens Peru. Kong Pachacútec var den første leder, som udvidede sit territorium og sendte en hær af sted. Krigerne var frygtløse, disciplinerede og beherskede forskellige våben, men det var inkaernes organisationstalent, der gjorde erobringerne til en stor succes. Inkaerne kaldte deres imperium for Tawan-tinsuyu (de fire områder), som de opdelte i regionerne nordøst, sydøst, nordvest og sydvest. Hver region havde sin egen guvernør og en gruppe lokale administratorer til at…

LIVET I INKARIGET

GAMLE, BRITISKE STAMMER

MEST OPRØRSKE 1. Icenerne Opholdssted: Norfolk Fakta: Icenerne var en af de rigeste og mest magtfulde stammer i Storbritannien. De gjorde oprør mod romerne, efter at vasalkongen Prasutagus døde og blev ført til døden af Prasutagus kone, den berygtede dronning Boudicca. MEST CIVILISEREDE 2. Catuvellauni Opholdssted: Sydøst Fakta: Catuvellaunierne var en af de mest romervenlige stammer. De overtog hurtigt den romerske livsstil og blev til sidst rige og magtfulde. En af de mest berømte britiske stammekonger, Cunobelinus, kom oprindeligt fra denne stamme. MEST DEFENSIVE 3. Durotriger Opholdssted: Dorset Fakta: Durotrigerne var en sydlig stamme, der adskiller sig fra de andre, fordi den stort set forblev i fæstningerne længe efter alle andre. De var gode forhandlere og havde mange havne, hvor de udvekslede varer med romerne, Maiden Castle er et udmærket eksempel på en fæstning på en af de mange volde.…

GAMLE, BRITISKE STAMMER

LIVET I INKARIGET

På mindre end et århundrede formåede inkaerne at opbygge et imperium, 3862 kilometer langs Sydamerikas vestkyst. Det var verdens største nation på dette tidspunkt. Dette lykkedes uden hjulet, hesten eller et formelt skriftsprog,og de måtte endda navigere gennem ørkenen, junglen og kontinentets højeste bjergkæde, Andesbjergene. Vi kender imperiets hersker som Sapa Inca, og han ledede landet fra hovedstaden Cuzco i dagens Peru. Kong Pachacútec var den første leder, som udvidede sit territorium og sendte en hær af sted. Krigerne var frygtløse, disciplinerede og beherskede forskellige våben, men det var inkaernes organisationstalent, der gjorde erobringerne til en stor succes. Inkaerne kaldte deres imperium for Tawan-tinsuyu (de fire områder), som de opdelte i regionerne nordøst, sydøst, nordvest og sydvest. Hver region havde sin egen guvernør og en gruppe lokale administratorer til at…

LIVET I INKARIGET

Inkakrigerens tøj og udstyr

Smykker Højtstående krigere havde guld-, sølv- eller bronzeplader på brystet og guld- eller sølvpropper for at udvide øreflipperne. Skjold Der var fandtes skjolde med forskellige former, ofte lavet af træ og dækket af læder. Disse blev hovedsageligt brugt af højtstående soldater. Tunika Tunikaen var lavet af tyk, polstret bomuld med plader af sten eller metal på bagsiden og foran. Dette beskyttede mod træ- og stenvåben. Frynser Frynser af uld var bundet omkring overarme, ankler og under knæene. Man troede, det ville styrke musklerne. Sandaler Fodtøj blev lavet af ufarvet lamauld og flettede fibre, så krigerne kunne gå mange kilometer. Fjer Hjelmene var dekoreret med farverige fjer og antallet af fjer angav militær rang. Hjelmen Højtstående krigere havde hjelme lavet af kobber eller bronze, men almindelige krigere havde hovedbeklædning af træ.…

Inkakrigerens tøj og udstyr

Inkakrigerens tøj og udstyr

Smykker Højtstående krigere havde guld-, sølv- eller bronzeplader på brystet og guld- eller sølvpropper for at udvide øreflipperne. Skjold Der var fandtes skjolde med forskellige former, ofte lavet af træ og dækket af læder. Disse blev hovedsageligt brugt af højtstående soldater. Tunika Tunikaen var lavet af tyk, polstret bomuld med plader af sten eller metal på bagsiden og foran. Dette beskyttede mod træ- og stenvåben. Frynser Frynser af uld var bundet omkring overarme, ankler og under knæene. Man troede, det ville styrke musklerne. Sandaler Fodtøj blev lavet af ufarvet lamauld og flettede fibre, så krigerne kunne gå mange kilometer. Fjer Hjelmene var dekoreret med farverige fjer og antallet af fjer angav militær rang. Hjelmen Højtstående krigere havde hjelme lavet af kobber eller bronze, men almindelige krigere havde hovedbeklædning af træ. Våben Inkaerne brugte forskellige våben i kampene. De havde spyd, slangebøsser, buer, køller og økser. Farver Tunikaerne…

Inkakrigerens tøj og udstyr

Stafet-beskeder

Efterhånden som imperiet voksede, byggede inkaerne et stort netværk af veje og broer for at binde bosættelserne sammen. Men de havde hverken hjul eller hestekøretøjer, så rejserne foregik til fods sammen med lamaer eller alpakaer, der kunne bære de tunge forsyninger. Disse veje var også vigtige for levering af beskeder, da inkaerne ikke havde deres eget skriftsprog. Løbere stod ved poster på de forskellige ruter og formidlede en besked videre til den næste mand, næsten som ved et stafetløb. Nyhederne drejede sig f.eks. om invasioner, oprør eller Sapa Incas død. Nogle gange var der bogførte informationer, der skulle sendes. De gjorde man ved hjælp af en quipu, et reb med mange farverige tråde. Farven på hver tråd angav f.eks. hvor mange soldater, der var til rådighed for krig, og antallet…

Stafet-beskeder

Kloge landmænd

Nederst på rangstien i Inkariget fandtes for det meste bønder og deres familier. Da der ikke fandtes nogen valuta,fik hver familie tildelt jord og skulle til gengæld betale skatter i form af mad og tekstiler. De kunne kun beholde noget af den mad, de producerede, og resten blev givet til staten eller som et offer til guderne. Alle voksne skulle arbejde et år for staten. Så måtte de hjælpe med at bygge huse og veje eller gå ind i hæren. Inkaerne opfandt også kloge metoder til at udvide landbrugsområdet på den stejle bjergside. Løsningen var at opbygge terrasser på skråningerne, med lave mure, der holdt jorden på plads.…

Stafet-beskeder

Efterhånden som imperiet voksede, byggede inkaerne et stort netværk af veje og broer for at binde bosættelserne sammen. Men de havde hverken hjul eller hestekøretøjer, så rejserne foregik til fods sammen med lamaer eller alpakaer, der kunne bære de tunge forsyninger. Disse veje var også vigtige for levering af beskeder, da inkaerne ikke havde deres eget skriftsprog. Løbere stod ved poster på de forskellige ruter og formidlede en besked videre til den næste mand, næsten som ved et stafetløb. Nyhederne drejede sig f.eks. om invasioner, oprør eller Sapa Incas død. Nogle gange var der bogførte informationer, der skulle sendes. De gjorde man ved hjælp af en quipu, et reb med mange farverige tråde. Farven på hver tråd angav f.eks. hvor mange soldater, der var til rådighed for krig, og antallet…

Stafet-beskeder

In This Issue

Description

Details

Reviews

Recent Digital Issues Browse all

Recent Alt om videnskab Digital Issues Browse all back issues

Alt om videnskab (Digital) Subscription November 1st, 2018 Issue

Alt om videnskab (Digital) Konspirationsteorier: Hvad er sandheden?: $10.87

Alt om videnskab (Digital) Subscription October 1st, 2018 Issue

Alt om videnskab (Digital) Bitcoins og Cryptovalutaer: $10.87

Alt om videnskab (Digital) Subscription September 1st, 2018 Issue

Alt om videnskab (Digital) Historiens St: $10.87

Alt om videnskab (Digital) Subscription August 1st, 2018 Issue

Alt om videnskab (Digital) Fortid og Fremtid: $10.87

Alt om videnskab (Digital) Subscription August 1st, 2019 Issue

Alt om videnskab (Digital) Nr. 5 2019: $10.87

Alt om videnskab (Digital) Subscription June 1st, 2019 Issue

Alt om videnskab (Digital) Nr. 4 2019: $10.87

Alt om videnskab (Digital) Subscription April 1st, 2019 Issue

Alt om videnskab (Digital) Den kolde krig: $10.87

Alt om videnskab (Digital) Subscription March 1st, 2019 Issue

Alt om videnskab (Digital) Østfronten: $11.12

Alt om videnskab (Digital) Subscription January 1st, 2019 Issue

Alt om videnskab (Digital) Kroppen: $10.87

Alt om videnskab (Digital) Subscription December 1st, 2018 Issue

Alt om videnskab (Digital) Videnskabens storste mysterier: $10.87

Alt om videnskab (Digital) Subscription November 1st, 2018 Issue

Alt om videnskab (Digital) Konspirationsteorier: Hvad er sandheden?: $10.87

Alt om videnskab (Digital) Subscription October 1st, 2018 Issue

Alt om videnskab (Digital) Bitcoins og Cryptovalutaer: $10.87

Alt om videnskab (Digital) Subscription September 1st, 2018 Issue

Alt om videnskab (Digital) Historiens St: $10.87

Alt om videnskab (Digital) Subscription August 1st, 2018 Issue

Alt om videnskab (Digital) Fortid og Fremtid: $10.87

Alt om videnskab (Digital) Subscription August 1st, 2019 Issue

Alt om videnskab (Digital) Nr. 5 2019: $10.87

Alt om videnskab (Digital) Subscription June 1st, 2019 Issue

Alt om videnskab (Digital) Nr. 4 2019: $10.87

Alt om videnskab (Digital) Subscription April 1st, 2019 Issue

Alt om videnskab (Digital) Den kolde krig: $10.87

Alt om videnskab (Digital) Subscription March 1st, 2019 Issue

Alt om videnskab (Digital) Østfronten: $11.12

Customers Also Viewed

Ude og Hjemme Magazine (Digital) Subscription April 19th, 2025 Issue

Ude og Hjemme Magazine (Digital)

52 Issues: $115.88

BILLED-BLADET (Digital) Subscription April 15th, 2025 Issue

BILLED-BLADET (Digital)

Uge 16 2025: $3.13

Mad & Bolig Magazine (Digital) Subscription January 1st, 2023 Issue

Mad & Bolig Magazine (Digital)

12 Issues: $54.40

Antik & Auktion Denmark (Digital) Subscription March 14th, 2024 Issue

Antik & Auktion Denmark (Digital)

Nr. 3 2024: $5.82

SPIS BEDRE Magazine (Digital) Subscription March 27th, 2025 Issue

SPIS BEDRE Magazine (Digital)

12 Issues: $46.28

JULEN - Gemmehaefte Magazine (Digital) Subscription October 14th, 2019 Issue

JULEN - Gemmehaefte Magazine (Digital)

Julen - Det Store Gemmehæfte 2024: $5.09

Psykologi (Digital) Subscription August 1st, 2024 Issue

Psykologi (Digital)

Nr 5 2024: $5.80

True Crime Denmark (Digital) Subscription November 1st, 2019 Issue

True Crime Denmark (Digital)

No. 6, 2019: $11.06

SØNDAG Magazine (Digital) Subscription April 19th, 2025 Issue

SØNDAG Magazine (Digital)

52 Issues: $115.88

femina Denmark (Digital) Subscription February 29th, 2024 Issue

femina Denmark (Digital)

Uge 9 2024: $3.39

Ude og Hjemme Magazine (Digital) Subscription April 19th, 2025 Issue

Ude og Hjemme Magazine (Digital)

52 Issues: $115.88

BILLED-BLADET (Digital) Subscription April 15th, 2025 Issue

BILLED-BLADET (Digital)

Uge 16 2025: $3.13

Mad & Bolig Magazine (Digital) Subscription January 1st, 2023 Issue

Mad & Bolig Magazine (Digital)

12 Issues: $54.40

Antik & Auktion Denmark (Digital) Subscription March 14th, 2024 Issue

Antik & Auktion Denmark (Digital)

Nr. 3 2024: $5.82

SPIS BEDRE Magazine (Digital) Subscription March 27th, 2025 Issue

SPIS BEDRE Magazine (Digital)

12 Issues: $46.28

JULEN - Gemmehaefte Magazine (Digital) Subscription October 14th, 2019 Issue

JULEN - Gemmehaefte Magazine (Digital)

Julen - Det Store Gemmehæfte 2024: $5.09

Psykologi (Digital) Subscription August 1st, 2024 Issue

Psykologi (Digital)

Nr 5 2024: $5.80

True Crime Denmark (Digital) Subscription November 1st, 2019 Issue

True Crime Denmark (Digital)

No. 6, 2019: $11.06

Reviews

0

0

0

0

0

No reviews yet

Ask a Question

Click stars to rate

Please select a rating for the review.

Please enter title for the review.

Please enter content for the review.

Please enter order number.

Please enter your first name and last name.

Only letters allowed for first name and last name.

Please enter your email.

Cancel Submit

Processing...

Thank you for your feedback! Your review has been submitted and will be published soon.

OK

Be the first to ask a question about this product

Please enter content for the question.

Please enter at least 10 characters.

Your question can not be more than 150 characters.

Please enter your first name and last name.

Only letters allowed for first name and last name.

Please enter your email.

Submit Processing...

Thank you for your question! Your question has been submitted and will be published soon.

Answer this question

Please enter content for the answer.

Please enter at least 10 characters.

Please enter your first name and last name.

Only letters allowed for first name and last name.

Please enter your email.

Submit Cancel Processing...

Thank you for your answer! Your answer has been submitted and will be published soon.

OK

×