Da jeg var barn, forbandt jeg foråret med først lyden af lærken, dernæst anemonerne, der dækkede skovbunden som et hvidt tæppe og så – i maj – enge og vandområder, der med ét lyste op med tusindvis af kuglerunde engblommer i den smukkeste gule farve.
Det ser man ikke så meget mere, for engblommen er ved at være en sjældenhed herhjemme.
Den er den, dels fordi de vådområder, den trives i, efterhånden er forsvundet, dels fordi engene ikke bliver græsset af kreaturer længere.
Og når der ikke er kreaturer til at holde græsset nede, har engblommen ikke optimale vækstbetingelser.
Og det er dobbelt ærgerligt, fordi engblommen hører til ranunkelfamilien og er, som andre planter i den familie, giftig – og bliver derfor ikke spist af græssende dyr.
Engblomme hedder på…
You're reading a preview of
Familie Journal (Digital) - 1 Issue, Uge 19 2018